Spaghetti aglio e olio - Italiensk bonderet
Navnet på retten er egentlig Spaghetti med hvidløg og olie. Og der næsten heller ikke ret meget mere i den, meeeeen det betyder langt fra at den er kedelig. Tilgengæld er den lige så billig, som den er let og lækker at lave. Som du kan se i denne opskrift er der meget få ingredienser og retten tager ikke ret meget mere tid end det tager at koge pastaen korrekt.Så UNGE mennesker, her er et fremragende alternativ til spaghetti kødsauce og pasta ketchup. I kan altid takke os senere med et like og en deling til dem i holder af 😉Prøv den med en af de italienske vine, den må gerne være kølig og let.
Køkkengrej
- Skarp kniv
- 5 liters gryde
- Sauté pande
- Skærebræt
- Hvidløgspresser
Ingredienser
- 500 gram Spaghetti Rummo no. 13 eller Macaroni
- ½ dl Olivenolie Agus
- 3-4 fed Hvidløg
- 1 stk Frisk chili styrke efter behov, evt. tørret flager
- 1 håndfuld Frisk Persille
- 100 gram Frisk parmasan 36 måneder
- Groft kværnet peber og flagesalt
Sådan gør du
Forberedelse
- Skyl, rens og skræl chili, hvidløg og persille. Hak det fint
- Hæld olien på en pande og varm langsomt op til lav-middelvarme. Tilsæt hvidløg, chili og persille, rør ofte således at hvidløget ikke bliver brændt.Hvis hvidløget bliver for varmt, udskiller det en bitter smag, som de færreste bryder sig om.
- Bring en grydefuld, let saltet vand i kog og tilbered pasta'en som anført på pakken. (Ca. 8-10 min) kontroller løbende fra 8 minutter så du får en perfekt aldente (pasta med bid).
Tilberedelse
- Når pasta'en er kogt aldente, lægges den over i den varme hvidløgsolie og røres rundt.
- Det hele skal fordeles grundigt.
Servering
- Server i pastatallerken eller skål og drys frisk kværnet peber og salt på. Samt revet parmasan og evt. lidt frisk persille.
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!
Seneste kommentarer