Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Pasta Carbonara

Pasta Carbonara

Pasta Carbonara

Frank Nørvig
Carbonara er en ret der er så simpel og hurtig at det næsten grænser sig til snyd. Og selvom denne ret er så hurtig, nem og billig så hører den i mine øjne alligevel til kategorien "comfort food" - noget jeg normalt kun forbinder med simreretter
Forb. tid 15 minutter
15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 200 gram God bacon (gerne et helt stykke fra slagteren du selv skærer)
  • 200 gram Lange makaroni (makaroni giver mere fylde og er min foretrukne frem for spaghetti)
  • dl Piskefløde
  • 2 stk Pasteurisrede æg
  • 100 gram Parmesan ost (et rigtig stykke, ikke det færdigrevede i bøtte/pose)
  • 1 glas Hvidvin
  • 1 bundt Klippet persille

Sådan gør du
 

  • Bring vand i kog i en stor gryde med god plads til din pasta.
  • Skær bacon ud i tern og steg det gyldent på en pande med høje sider, f.eks. en sauté-pande. Alternativt kan du også bruge en gryde.
    Når baconstykkerne er blevet gyldne tager du dem fra og lægger på køkkenrulle som kan suge det overskydende fedt.
  • Makaroni og salt hældes i gryden med det kogende vand.
  • Løget hakkes fint og steges i lidt af det tilbageværende baconfedt på panden.
  • Mens løgene steger blander du fløde, æg og revet parmesan i en skål og krydrer med lidt salt og peber. Skålen med carbonara saucen stiller du lidt til side.
    Når løgene er blanke og stegt (uden at blive brune) hælder du bacon tilbage på panden og tilsætter hvidvinen, som får lov til at koge lidt ind.
  • Efter et par minutter, når hvidvinen er delvist fordampet, slukker du varmen. Hæld vandet fra makaronien, lad det dryppe lidt af og tilsæt det herefter på panden, hvor du straks hælder carbonara saucen fra skålen ved og blander det hele forsigtigt rundt så pasta og sauce bliver forenet.
    Grunden til at vi slukker varmen er for at æggene i saucen ikke klumper sammen for hurtigt, så kommer det nemlig til at ligne røræg.
  • Tilsæt baconstykkerne og drys med persille - velbekomme!
Keyword pasta
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!

Related Posts

Spaghetti Bolognese

Spaghetti Bolognese

En klassiker på middagsbordet, og der findes sikkert mindst lige så mange varianter som der findes hjem 🙂 Denne variant er vores favorit, og med friske basilikum-blade og friskrevet parmasan får den næsten fuglene til at synge på italiensk 😉

Lasagne – den avancerede pastakødsauce

Lasagne – den avancerede pastakødsauce

  En af familiens all-time favoritter. Dette er en af de helt sikre familieretter, stort set alle kan lide denne italienske specialitet og det er da heller ikke svært at forstå, hvorfor. Sødmen og syren fra tomaterne, sammen med fylde fra det let krydrede kød […]