Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Ovnkylling med rodfrugter og hvidløgsdressing

Ovnkylling med rodfrugter og hvidløgsdressing

Ovnkylling med rodfrugter

Frank Nørvig
Lækker sprød kylling på en bund af rodfrugter, porre og rødløg. Serveret med en skarp hvidløgsdressing
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 15 minutter
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Antal 4 personer

Køkkengrej

  • Varmlufts ovn

Ingredienser
  

  • 1.5 kg Kyllinglår og overlår
  • 500 gram Kartofler
  • 1 stk Porre
  • 1 stk Rødløg
  • 2 stk Pastinak (persillerod eller rødbeder kan også sagtens bruges. Det er smag og behag)
  • 50 gram Smør
  • Paprika
  • Hvidløgssalt
  • Peber (evt. en god Peberblanding)

Dressing

  • 5 dl Creme Fraiche 18%
  • 3 fed Hvidløg
  • 1 spsk Olivenolie
  • Salt og hvid peber

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader og lad den varme op mens du klargør ingredienserne
  • Skrub kartoflerne rene og skær dem i mundrette stykker
  • Skræl rødløg og skær det i små både eller skiver
  • Skræl pastinak/persillerod/rødbeder, afhængig af hvilke rodfrugter du har valgt, og skær dem i mundrette stykker
  • Tag et eller to af de yderste lag af porren og rens den så der ikke er jord eller skidt. Skær den i mundrette stykker.
  • Fordel alle grøntsagerne i bunden af et ildfast fad
  • Læg kyllinglår og rygstykker oven på grøntsagerne, drys dem med hvidløgssalt, peber og paprika
  • Skær smørret i mindre skiver og fordel dem oven på kyllingstykkerne
  • Sæt fadet i ovnen, 200 grader alm. ovn (ikke varmluft) og lad det få 45 minutter. Når tiden er gået sætter du ovnen på varmluft og giver det hele 15 minutter mere.

Hvidløgsdressing

  • Hæld Creme Fraiche op i en skål, pres hvidløg op i og rør det godt op med salt, hvid peber og olivenolie. Sæt det i køleskabet og lad det trække mens kyllingen bliver færdig
Keyword kylling
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!

Related Posts

General Tsos Kylling

General Tsos Kylling

  Her behøver du ikke sprede benene for at finde det lækre snaskede kød. For retten er lavet på reele skårede stykker kylling helt uden ben.Vendt i mel/majs mel fristeret og døbt i hotsauce. Fedt, sukker og knas præcis som hjernen elsker det.Prøv evt, samme […]

Vafler – til hverdag og fest

Vafler – til hverdag og fest

  Når de fleste mennesker hører ordet vafler, tænker de på de belgiske dessert vafler. Meeeen du kan også sagtens lave lækre vafler til sandwich bunde med f.eks spinatOpskriften du finder her er ret universel og kan med lidt justering bruges til både madsandwich og […]