Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Waldorfsalat

Waldorfsalat

 

Waldorfsalat

Frank Nørvig
Her som følgesvend til Confit De Canard 🦆, men den egner sig også fremragende til kalkun og vildt, især her om efteråret og vinteren. Denne udgave er blevet piftet lidt op med appelsinsaft for at komplimentere anden endnu bedre, men herudover er den ganske klassisk med æble, vindruer, bladselleri og valnødder. Der findes et utal af variationer med både knoldselleri, mayonnaise, yoghurt, rosiner, fløde og citron. Oprindeligt stammer denne friske 'frugtsalat' fra Hotel Waldorf-Astoria i New York og blev opfundet af restaurantchefen Oscar Tschirky i forbindelse med en velgørenhedsmiddag for St. Mary's børnehospital i 1896, og der er vist heller ikke nogen tvivl om at den er et hit hos mange børn. Den originale opskrift var dog kun med æbler, selleri og mayonnaise, det var først senere at man begyndte at tilføje vindruer og nødder 🍇🥜🍏🌰Et godt tip til at gøre den endnu mere børnevenlig er at riste valnødderne, det fjerner meget af det bitre i nødderne.
Forb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Tilbehør
Køkken Amerikansk
Antal 4 person

Køkkengrej

  • Skål

Ingredienser
  

  • 2 dl Creme Fraiche 18%
  • 2 dl Piskefløde 38%
  • 200 gram Vindruer
  • 1 stk Bladselleri
  • 50 gram Valnødder
  • 2 stk Æbler
  • 1 stk Appelsin
  • 2 spsk Sukker

Sådan gør du
 

  • Skær æblerne i små tern. Du kan eventuelt skrælle æblerne først, men det plejer vi ikke.
  • Rens bladselleri fri for jord og skær enderne fra og kasser dem. Skær resten af bladsellerien i tynde skiver
  • Halvér vindruerne
  • Hak valnødderne let, men ikke for små. Du kan evt. nøjes med at halvere dem. Du kan riste nødderne let på en pande for at fjerne noget af det bitre, men du kan også nøjes med blot at hælde lidt kogende vand over.

Dressing

  • Rør creme fraiche sammen med sukker og pres appelsinsaft i mens du rører det sammen.
  • Pisk fløden til en let cremet konsistens, lige på grænsen til flødeskum. Ved det sammen med creme fraichen
  • Rør dressingen sammen med æble, vindruer, bladselleri og nødder. Gem eventuelt lidt druer og nødder til pynt ovenpå når du serverer
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!