Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Danske rundstykker – ælt bare bollerne

Danske rundstykker – ælt bare bollerne

 

Danske Rundstykker m. birkes

Brian Nørvig
En dansk bager klassiker er rundstykket. Nogen synes det er et kedeligt stykke morgenbrød, men jeg ELSKER det. Og noget må det kunne siden det har overlevet hos samtlige bagere i alle år.
Det er ikke tidskrævende at lave danske rundstykker, men det kræver lidt håndelag og nogle remedier.
Nogle unægtelige fordele er dog at det ikke kræver magen hævetid og kan laves i underhakkere, og man slipper således for at køre til bageren 😀
Dette luftige bagværk, kræver godt med damp, så har du en dampovn eller en ovn med hydrobagning er det en klar fordel, men du kan godt lave dem uden, så må du bare "selv" søge for dampen.
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Ret Bagværk
Køkken Dansk
Pris kr. 25,-
Antal 12 stk

Køkkengrej

  • 1 Hulplade til ovnen Kan undlades, men bliver SÅ meget bedre med
  • 1 Røremaskine
  • 1 Ildfast fad til vanddamp
  • 1 Bagevægt
  • 1 Smørspray Til bagepladen

Ingredienser
  

  • 460 Gram Hvedemel Manitoba eller strong premium
  • 10 gram Salt
  • 15 gram Bageenzym
  • 270 gram Lunkent vand (25-30 grader)
  • 20 gram Øko gær
  • 50 gram Birkes Lyse eller blå
  • 1 liter Kogende vand

Sådan gør du
 

Forberedelse

  • Option** Tænd din ovn på hæveprogram **
    ca. 35 °C
  • Smuldr og rør gæren ud i vandet.
  • Mix hvedemel, bageenzym og salt godt sammen.
  • Rør melet i vandet under langsom mixning, mix i minimum 8 minutter
    Dejen skal være fast og glat (hænger IKKE i huden)
  • Spray din bage-/hulplade
  • Lav en skål med vand og en med birkes

Tilberedelse

  • Hæld dejen ud på bordet og vej kugler på ca. 65 gram.
    Stram dem op/rul dem til små glatte kugler.
    Fugt oversiden med vand og dyp dem i birkes.
    Placer bollerne på pladen med god afstand. Da de hæver en del.
  • Sæt bollerne i ovnen og placer et ildfast fad med en liter kogende vand i bunden af ovnen. Lad dem hæve i ca. 30 minutter (undgå at åbne ovnlugen, der er brug for den fugt at dampen giver)
  • Når bollerne er godt hævede tages de ud af ovnen og den skrues op til ca. 270 °C når ovnen har nået temperaturen, skrues ned til 220 °C (IKKE VARMLUFT, det er VIGTIGT, vi ønsker max, fugt i ovnen, kan du ikke hydro/damp bage, så brug traditionel ovn og spray lidt vand ind med en forstøver flaske)
  • Bag dem i ca. 20-25 min, hold øje med rundstykkerne efter 20 min. Når de er sprøde og har en flot kulør, samt lyder lidt hule, når man "tapper" dem i bunden. Tages de ud og sættes til at afkøle på en rist.

Servering

  • Serveres halv lune og med iskoldt smør, skæreost og blødkogte æg.
Keyword bagværk, gær, hvedemel, morgenbrød
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!

Related Posts

Surt for dej – Godt for mig

Surt for dej – Godt for mig

  Er der noget der slår duften af friskbagt brød en søndag morgen?Nej vel, hvorfor så kun bage søndag, når du med denne opskrift kan sikre dig frisk bagt brød eller boller, stort set hverdag med et minimum af indsats.Bevares det kræver at du holder […]

Søndags boller

Søndags boller

  Grunden til at jeg har kaldt dem havregrøds boller skyldes indholdet af gryn, smør, mælk og sukker.Du skal altså IKKE lave havregrød, jeg lover dog at disse boller smager lige så fantastisk som netop havregrød.Deres lidt tungere konsistens gør at de holder fint på […]