Nørvigs - Chili con carne - Ikke for gringos
Chili con carne - Chili med kød - MUMSNår gutterne skal på besøg, filmaften, vintermad, restegilde - Chili con carne er præriens biksemad. Det siges at retten intet rigtigt ophav har, men er resultatet af mænd, der mødtes på prærien og delte, det de havde i saddeltaskerne, ofte fordævede varer, hvis smag, så blev druknet i stærk chili. Senere har vegetarens mundvand også løbet og man har set sig nødsaget til at lave en "Chili sin carne".I denne ret, må vegetaren nøjes med at savle, sorry vi finder på noget andet til Jer. <3
Køkkengrej
- 5 liters gryde
- 2,5 liters gryde
- Skarp kniv
- Skærebræt
- Hvidløgspresser
- En stor skål
Ingredienser
Chili con carne
- 800 g Hakket Oksekød gerne 14-18%
- 25 gr Smør
- 1 spsk Jomfru Ekstra Olivenolie Colombani
- 2 stk Løg, groft hakkede Zittaur eller skalotteløg er bedst
- 2-3 fed Hvidløg
- 1 dl Mørk Balsamico Colombani
- 1 øl Mørk fx. Willemoes Brown ale
- 2 hele Peberfrugt 1 rød og 1 grøn
- 1-2 ds Røde kidney bønner Evt. i chililage
- 1 ds Flåede tomater
- 2 dl Majs Skal i, i de sidste 5 minutter
Krydderierne
- 1 hel Chili Tænk på dit publikum
- 3-4 hele Laurbærblade
- 4-6 hele Enebær smag på dem, hvis de er meget "friske" træk 1 fra knuses let imod skærebræt, med bagsiden af en ske.
- 1 tsk Knust spidskommen
- 1 spsk Honning evt. Acacie
- 2 stk Mørk chokolade ca. 10 gram, min. 70%, se note.
- Salt og peber
Tilbehøret
- 3 dl Cremefraiche 38% naturligvis
- 4 dl Vilderis
- 1 ps Nacho chips Saltede
- Hotsauce eventuelt
Sådan gør du
Forberedelsen
- Snit løgene groft, skær peberfrugterne groft, pres hvidløg og snit chili'en.
- Åben tomater, kidney bønner, majs og øl
- Afmål balsamico, krydderierne og chokoladen
Tilberedningen
- Brun det hakkede oksekød af til det lige akkurat er gråt, hvis der er lidt rødt er det ok.Hæld kødet over i en skål
- Tilsæt lidt olivenolie og svist løgene let, således at de bliver blanke og hæld så hele øllen, minus den tår du naturligvis allerede har taget i.
- Lad løgene bade lidt i øllet 1 minus tid og tilsæt så det brunede oksekød.
- Tilsæt kidney bønner, peberfrugter og de flåede tomater
- Tilsæt alle de afmålte krydderier, inkl. chokoladen og lad duften indfinde sig
- Lad det hele små simre i 10-15 minutter og tilsæt så majs i de sidste 5 minutter
Serveringen
- Server det sammen med kogte vilderis, cremefraiche og tortillas. Og forbered dig på gæster fra tid til anden <3
Noter
Det er INGEN sag at lave for stærk mad, detaljen ligger i at ramme flertallet af sine gæster. Hellere lave din ret, lidt for mild og så have en kvalitets hotsauce på bordet, jeg kan anbefale evilchefs fra sverige. Mht. chokolade så, bemærk at det hurtigt giver meget smag, så pas på med mængden. Hvis du skal kræse lidt så køb et parti chokolade hjem fra south devon chillifarm Det er en god ide at vente til sidst med majsene, så de ikke koges helt ud. Kom dem evt. i 5 min. før retten er færdig.
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!
You must be logged in to post a comment.