Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Jambalaya – Sydens Biksemad

Jambalaya – Sydens Biksemad

 

Jambalaya - Sydens Biksemad

Frank Nørvig
En skøn kreolsk/cajun Jambalaya med spicy chorizo, kylling, store Vannamei rejer, frisk Habanero chili, cayenne, hvidløg og krydderurter. Retten stammer fra New Orleans, Louisiana og bliver kaldt "Sydens biksemad" da den ofte er baseret på rester fra køleskabet.
En forholdsvis nem og hurtig "one-pot" ret som fint egner sig til både hverdagsmad og når du skal lave mad til mange gæster. Ligesom andre gryderetter vinder den også meget smag ved at stå til dagen efter, og resterne er perfekt til frokosten dagen efter.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Hovedret
Køkken Amerikansk
Antal 4 personer

Køkkengrej

  • 1 5 liters gryde

Ingredienser
  

  • 400 gram Kyllingfilet
  • 400 gram Store rejer (evt. med halespids)
  • 4 fed Hvidløg
  • 3 dl Ris
  • 5 dl Hønsefond (Prøv vores hjemmelavede, ellers er Fond Du Chef eller Knorr er også fint)
  • 2 stk Løg
  • 200 gram Chorizo pølse (gerne spicy/stærk)
  • 1 dåse Tomater (flåede eller hakkede)
  • 2 stængler Bladselleri
  • 1 spsk Sambal Olek
  • 2 stk Laurbærblade
  • ½ tsk Cayennepeber (afhængig af smag)
  • 2 spsk Olivenolie
  • 1 stk Habanero chili (afhængig af smag)
  • 2 stængler Forårsløg
  • 1 bundt Persille
  • 1 stk Rød peberfrugt
  • 1 tsk Tørret oregano

Sådan gør du
 

Forberedelse

  • Peberfrugt, løg, chili og bladselleri skæres/snittes i små stykker
  • Forårsløg snittes i tynde skiver og persillen hakkes fint. Disse skal bruges til pynt til sidst i retten.
  • Chorizo skæres i skiver, gerne et par milimeter tykke så der er lidt bid
  • Kylling skæres i mundrette bidder på ca. 1 cm
  • Skyl rejerne let
  • Kog ½ liter vand i en elkeddel eller gryde og opløs en bouillon-terning eller Fond Du Chef i vandet så det er klar til senere i tilberedningen

Tilberedning

  • Vigtigt: Rejerne skal ikke i retten før til allersidst, de bliver hurtigt små og seje hvis de får for meget varme
  • Varm olien op i en tykbundet gryde ved middel-høj varme
  • Steg chorizo pølsestykkerne indtil de er brunede og sprøde. Tag dem op og læg til side
  • Steg kyllingstykkerne og tilsæt 1 spiseskefuld Sambal Olek. Tag dem op og læg til side
  • Hæld peberfrugt, bladselleri og løg i gryden, og lad det stege et par minutter indtil løgene bliver blanke
  • Tilsæt presset hvidløg, chili, laurbærblade, cayenne, oregano, hakkede/flåede tomater, kylling og chorizo, og lad det simre et par minutter
  • Tilsæt ½ liter hønsefond/bouillon og 3 dl ris direkte i retten og rør godt rundt
  • Læg låg på gryden og skru ned til lav varme. Lad det simre i 20-25 minutter eller indtil risene er klar. Rør rundt med jævne mellemrum så det ikke brænder på i bunden
  • Rejerne skal tilsættes til sidst da de ikke skal tilberedes i så lang tid. Så snart risene er klar tilsætter du rejerne, rører forsigtig rundt og lægger låg på. Efter 5-6 minutter er retten klar.
  • Servér pyntet med forårsløg og persille

Noter

Hvis man ønsker det ekstra hot så kan vi varmt anbefale chili og chilisaucer fra South Devon Chili Farm
Keyword one-pot, spicy
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!