Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Fransk løgsuppe – Ikke Franks løgpose

Fransk løgsuppe – Ikke Franks løgpose

 

Fransk Løgsuppe

Brian Nørvig
Sjældent har jeg grædt så meget over at have inviteret svigermor til middag, tårene skyldtes dog ikke hendes besøg, men den absurde mængde snittede løg der skal bruges i denne suppe.
Hvis du ikke har smagt løgsuppe og synes at det lyder lidt mærkeligt, så har du en overraskelse tilgode, for det er IKKE uden grund at denne franske specialitet har gået sin sejrsgang verdenen over, syren fra løgene, sammen med varmen fra peber og vin og den fedme osten tilfører gør denne ret genial.
Den er billig og nem at lave, har ikke mange ingredienser, men tager lidt tid, da det tager omkring 45 min at reducere løgene til den ønskede konsistens og vær advaret med det samme, du kan IKKE speede processen op, du risikerer blot at brænde dine løg (og hvem ønsker det 😉
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time 20 minutter
Ret Forret, Suppe
Køkken Fransk
Pris kr. 140,-
Antal 6 personer

Køkkengrej

  • Skarp kniv
  • 5 liters gryde
  • Skærebræt
  • Grydeske
  • Stor skål

Ingredienser
  

  • kg Gule Løg Store er nemmest
  • 500 gram Gryere ost alt. Emmentaler
  • l Fond, Okse eller kylling Knorrs fond du chef kan bruges
  • ½ dl Portvin
  • ½ dl Mørk Balsamico
  • 50 gr Usaltet smør
  • 2 spsk Olivenolie
  • 1 bundt Frisk timian
  • 4-5 stk Laurbærblade
  • 1 tsk Hele peberkorn
  • 2 spsk Hvedemel til jævning
  • 1 stk Groft franskbrød gerne daggammelt

Sådan gør du
 

Forberedelse

  • Tænd gryden på middelhøj varme 6-7 på 9 skala og smelt smør og olivenolie
  • Skræl alle løgne, halvér dem og skær dem i tynde skiver ca. 2mm)
  • Kog 1½ liter vand og tilsæt fond, alternativt kan du bruge din egen, det bliver naturligvis meget bedre, men kræver også at man har den. Se vores opskrift på fond.
    Tilsæt også portvin, balsamico og din bourqet garni (timian, laurbærblade og peberkorn, brug evt. en te pose) - Lad den stå og trække kraft fra krydderurterne til vi skal bruge den i suppen.

Tilberedning

  • Hæld alle de snittede løg i gryden, lad dig ikke skræmme af mængden, den reducerer hurtigt
  • Løgene skal stå og reducere over de næste 45-50 min, rør hyppigt og sikre dig at de ikke brænder på, juster varmen på blusset om nødvendigt.
  • Efter ca. 45 min, når løgene er kraftigt reduceret og hele huset dufter, drysser du 2 spiseskefulde mel ud over løgene og varmer det grundigt igennem så mel smag/duft forsvinder helt.
  • Herefter tilsætter du fonden og lader det hele stå og simre i ca. 20 minutter
  • Rist imens, det grove brød i ovnen på 180° og riv osten på et groft rivejern. Når brødet ristet "hårdt" smøres det med en god klat smør og ligges i bunden af en suppeskål.
  • Når løgsuppen er simret færdig og har den ønskede konsistens, overhældes de ristede brød med den varme suppe, et nyt stykke brød ligges ovenpå og det hele dækkes med den revne ost, hvorefter skålene lige sættes i ovnen til osten er smelter og begynder at få lidt farve.
  • Server straks med en god kold vin og lidt frisk timian på toppen.

Noter

Denne ret fungerer rigtig godt både som forret og som selvstændig ret på en råkold vinterdag. Den er absolut ikke svær at lave, men man kan IKKE rigtigt forlade retten imens, løgene reducerer, hvorfor den synes lidt tidskrævende.
Men lav den i forvejen og smid skålene i ovnen, når gæsterne er kommet, på den måde kan du nemt styre, hvornår forretten er klar.
Og, hvis alle har fået løgsuppe er lidt luft i maven nemmere at skjule 😉
 
Velbekomme
Keyword Comfyfood, Løg, Ost, Suppe
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!

Related Posts

Tomatsuppe – med fløde og ostebrød

Tomatsuppe – med fløde og ostebrød

  Tomatsuppe, en dansk klassiker her på friske bagte tomater, peberfrugt, hvidløg og samlet med fløde.På en kold vinterdag eller efter en tur i svømmehallenllen er der få ting så gode som en varm tomatsuppe. Denne version er cremet, lidt spicy og springfyldt med smag. […]

Ølbraiserede svinekæber

Ølbraiserede svinekæber

  Undskyld, jeg skulle have troet på dig for mange år siden. Sådan lød beskeden fra min kone, da hun efter 27 år for første gang tog sig mod til og smagte ølbraiserede svinekæber, for tanken om at spise noget grisen har haft i munden, […]