Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Flæskesteg

Flæskesteg

 

Flæskesteg

Brian Nørvig
En af guldretterne i det danske køkken er flæskestegen og den er næsten stensikker i hjemmet juleaften. Men flæskesteg kan laves hele året, i sommer månederne er den ofte et kæmpe hit som ingrediens i den hjemmelavede flæskestegsburger.
En af holdningerne omkring flæskestegen går altid på, hvordan sværen bliver sprød. Om der findes nemmere metoder end denne ved jeg ikke, men denne virker (hvergang). Og kræver ikke særlige forberedelser eller magiske kræfter 😀
Du finder i opskriften en "luksus" forberedelse, denne er ikke nødvendig, hvis du blot ønsker en hurtigt steg, men har du tiden, så snyd ikke dig selv, stegen bliver så meget bedre. Alternativt, kan du bede slagteren om at "salte" stegen for dig, de gør det med nitrit, som er en salt, der giver stegen et flot rødt skær.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Samlet tid 1 time 50 minutter
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Pris kr. 120,-
Antal 6 personer

Køkkengrej

  • Ildfast fad
  • 2,5 liters gryde
  • Grill
  • Skarp kniv
  • Skærebræt
  • Skål
  • Si

Ingredienser
  

  • 2 kg Flæskesteg kamsteg
  • 2 stk Gule Løg
  • 2 stk Gulerødder
  • 10-15 stk Laurbærblade
  • 1 stk Æble belle boskop
  • Groft salt & hele peber korn

Til - Saucen

  • Kulør
  • evt. Maizena
  • Smør
  • Mel

Sådan gør du
 

Deluxe forberedelse

  • Læg stegen i et ildfast fad og dæk den med saltet vand (brug 2-3 spsk salt, gerne fint salt). Dette er med til at sprænge stegen og gør den ekstra mør og saftig. Læg en 10-15 peberkorn i vandet
    Kan, men bør ikke udelades. Lad stegen "sprænge" i ca. et døgn.
    Vandet kasseres, når stegen sættes over.

Forberedelse

  • Tænd op i ovn eller grill.
    Grill - Indirekte varme, 200-250°.
    Ovn - Varmluft 200°
  • Hvis du har forsaltet stegen, kassér vandet. Hæld nyt vand i så det dækker sværen, læg stegen så sværen vender nedad.
  • Snit løg, gulerødder, æble i meget grove stykker og læg i fadet sammen med et par laurbærblade

Tilberedelse

  • Sæt stegen på grillen eller i ovnen i ca. 30-40 minutter, alt efter stegens størrelse 2.5kg skal have ca. 40min.
  • Efter ca. 30-40 min tages stegen ud af vandet, vendes og ligges plant/vandret på grillen eller i ovnen på en rist. Understøt evt. med lidt krøllet sølvpapir, så sværen ligger vandret.
    Krydr. her stegen med lidt peber hele vejen rundt.
  • Sæt fadet med vand under stegen og lad saften fra stegen dryppe ned i vandet.
  • Giv stegen 10 minutter og "gnid" så sværen med groft salt og sæt laurbærblade i ca. hver anden række.
  • Steg færdig. kerne temperatur skal være omkring 57° se og mærk på sværene.
    Tip: Hvis sværen er ved at blive "mørk" dæk, den med sølvpapir og er den ikke helt klar så skær sværen med fedtet af stegen og giv den et par minutter mere på grill eller i ovnen.
    Metoden i denne opskrift er dog ret sikker på at give sprøde svær.
  • Lad stegen hvile, imens du laver saucen.

Saucen

  • hæld stege vandet igennem en si og op i en skål.
  • Lav en roux og i stedet for mælk, bruger du væden fra stegen. Hvis den blive for tynd, kan den jævnes lidt med Maizena. Den skal være tyk og gaffelvenlig
    Brug gastrik til at justere smagen - Se gastrik
    Juster farven med kulør.

Øvrige retter

  • Lav en lækker flæskestegsburger og servér med appetit agurker, chips, rødkål og gode lune boller smurt med majo.
  • Eller server det som kold steg til 1. juledags bordet og blev dagens helt.
Keyword Flæskesteg, Flæskestegsburger
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!

Related Posts

Hakkedreng deluxe med spejlæg på maven

Hakkedreng deluxe med spejlæg på maven

  I hverdagen sker det ofte at man bliver forsinket og aftensmaden bare noget der skal overståes. Hos Noervig.cooking har vi som bekendt den holdning at spisetider er familietid og der, hvor hele huset er samlet.Skulle tiden være løbet fra dig er her en lækker […]

Fiskeburger – øh….ja tak

Fiskeburger – øh….ja tak

  Indrømmet, når jeg tænker på burger er fisk ikke det første der popper op. Men, det er egentlig ærgerligt for jeg kan rigtig godt lide fisk, fish and chips og ja filet-o-fish.Denne version er lige så sprød og crisp, som den er let at […]