Mørbradgryde
Lad ikke mit "tarvelige" billede af denne ret snyde dig.Dette er kongen af comfyfood eller ihverfald en god udfordrer til tronen. Denne simreret er en smagsbombe af de store og med en helt vidunderlig tekstur fra den altid møre mørbrad, bidet fra løg og bacon. Det sammenholdt med den kraftige smag fra sovsen, der er et elskovsbarn af bacon, fløde, rødvin og løg. Gør at dette bare er en vinderret i de kolde lidt triste måneder.
Køkkengrej
- 5 liters gryde
- Stegepande
- En stor skål
- Skærebræt
- Skarp kniv
Ingredienser
- 2 stk Svine mørbrad afpudsede
- 2 pk Bacon i tern
- 1 pk Cocktail pølser
- 3 mellem Løg
- 1 fed Hvidløg
- 1 ds Tomatpuré
- ½ l Fløde 38%
- 1 pk Champignon
- 3 dl Rødvin
- 1 dl Mørk Balsamico
- 1 pk Smør stegning
- 2 dl Mel
- Salt og peber evt. chili
Sådan gør du
Forberdelse
- Lav en skål med mel, 1 spise skefuld salt og godt med peber
- Puds mørbraden og skær den i tern og vend kødet i melet
- Snit løgene i ønskede facon, men ikke alt for fint
- Rens og skær champignon i kvarte
- Afmål øvrige ingredienser og stil til side
Tilberedelse
- Smelt lidt smør på panden og brun baconet af i gryden.
- Når baconen er færdig ligges den til side og der skrues lidt ned for blusset på gryden og løgene sauteres i væden fra bacon og efter et par minuter tilsættes en god spiseskefuld tomatpuré, lad dette stå og "karamelisere" et par minutter, sørg blot for at det ikke brænder fast.
- Rist champignon i smøret på panden og hæld dem over til baconen, når de er færdige
- Hæld rødvinen i gryden og de-glacer bunden af de ristede løg, tomat og bacon, lad rødvinen simre let og reducere, på denne måde fordamper alkoholen fra vinen hurtigt.
- Smelt 2-3 spsk smør på panden og brun mørbraden af, den skal IKKE steges færdig, blot lidt have "stege" kulør, lav mindre portioner på panden adgangen og hæld kødet i gryden, når det har fået nok, forsæt til der ikke er mere kød. Hæld champignon/bacon i gryden og tilsæt fløde og juster smagen med tomatsovs og balsamico.
- Lad det hele stå og simre, tilsæt cocktail pølserne 10 mimutter før servering.
Servering
- Server med enten en smørrørt kartoffelmos eller med ris, groft brød og smør. Som tilbehør kan serveres asier eller rødbeder, deres syre er god for denne "fede" ret.
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!
Seneste kommentarer