Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Plankebøf på egetræ

Plankebøf på egetræ

 

Plankebøf med smørstegte svampe og kryddersmør

Brian Nørvig
Gå bare planken ud med denne lækre ret. For snart 30 år siden og ca. 30 kg, scorede min nuværende kone mig, med denne for mig ukendte ret. Hakkeplankebøf på egetræ og opsprøjtet med den lækreste kartoffelmos og varmt smeltet kryddersmør. Den er lige så billig som den er simpel og lækker, hvergang!
Nogen mener det er fattigmands versionen, jeg er skide ligeglad den er sindsygt lækker og altid mør. Men den kan selvfølgelig også serveres med en ribeye eller entrecote.
Så skal du imponere din kæreste med en begynder ret, går du ikke galt i byen med denne. Om du så vil have det samme kradsebræt i 30 år, det er en anden sag.
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Ret Hovedret
Køkken Bornholmsk, Dansk
Pris kr. 200,-
Antal 6 personer

Køkkengrej

  • Skarp urtekniv
  • Skærebræt
  • Ildfast fad
  • Egetræs planker
  • Stegepande
  • Skåle
  • Sprøjteposer med tyl
  • Latex handsker

Ingredienser
  

  • 1.6 kg Hakket oksekød 5-8% Hak det evt selv.
  • 3 ps Kartoffelmos pulver Ja, til denne ret er det bedst
  • 1 pk Brune markchampignon
  • 1 pk Bøf tomater
  • 3 dl Sødmælk
  • 3 stk Æggeblommer
  • 5-6 stilke Salvie
  • 2 pk Smør
  • 1 stk Habanero chili
  • 5-6 fed Hvidløg
  • 1 håndfuld Persille
  • 15 dl Vand

Sådan gør du
 

Forberedelse

  • Tag kødet ud 30 min før og rør det med lidt salt, peber, 1 revet fed hvidløg og de krydderier du kan lide. (paprika, cayennepeber, allround etc) Stænk lidt god olivenolie over og tildæk med folie, lad det stå ude.
  • Del tomaterne i halve og krydr dem med sukker, fint salt, peber, timian og et par hvidløgsflager, sæt dem i et ildfast fad i ovnen ved 160 grader
  • Rengør og snit mark champignon i kvarte og giv dem lidt salt og peber.
  • Skær en pakke smør i tern, skyl persille, riv hvidløg og snit chili og hæld det over smør ternene. Lad det stå ude, så smørret bliver blødere. Og ælt det sammen når det er muligt.
  • Form bøfferne i passende størrelser (2-300g) "gerne" store, så de ikke bliver tørre i ovnen

Tilberedelse

  • Rør kartoffelmos som anvist på pakken, men erstat 1 dl. vand med sødmælk og tilsæt 1 æggeblomme pr. pose og en god stor klat smør, smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Steg bøfferne i smør og salvie, de skal IKKE gennemsteges, men blot have en god "skorpe"
  • Placer på en planke og opsprøjt med kartoffelmos (et par handsker er gode at have, da mosen er virkelig varm)
  • Når alle planker er opsprøjtede, placeres de på riste og smides i ovnen, skru op til 210 grader interval grill, så mosen får flotte mærker. De skal have ca. 15 min, byt rundt på de 2 riste når halvdelen af tiden er gået.
    Giv evt. grill de sidste minutter, så de bliver ensartede pæne.
  • Når plankerne er sat i ovnen, smides en klat smør mere på panden og champignonerne steges, giv evt. en spiseskefuld sherry eddike til panden

Servering

  • Servér med kryddersmør, tomat og smør ristede champignoner.
  • Bør nydes med en kølig og lidt syrlig rødvin, da retten er tung.
Keyword Chili, hakket oksekød, Hvidløg, Kartoffelmos, kryddersmør, svampe
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!

Related Posts

Gratinerede limfjordsøsters – med creme i skallen

Gratinerede limfjordsøsters – med creme i skallen

  Østers eller som her friske limfjordsøsters, siges at være en særlig romantisk spise. Og det er ofte en ret der deler vandene, enten er man helt vild med det eller også kan man slet ikke have det.Disse gratinerede østers gjorde dog rent bord og […]

Kafka, Kafta eller er det Kofta

Kafka, Kafta eller er det Kofta

Helt fra jeg var lille og kom ind til Sharwama house No. 1 på strøget har jeg elsket sharwarma og kafta burgere med chili.Over årene har jeg forsøgt at ramme de forskellige smage mange gange, nogle gange tættere end andre, men aldrig plet.Kafta burgeren i […]