Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Italiensk Stromboli

Italiensk Stromboli

Italiensk Stromboli

Frank Nørvig
Mmm Stromboli 👌🌿🍴
Lyder det ikke dejlig sydlandsk og delikat? Indtil i dag anede jeg ikke hvad det var, men det er åbenbart italiensk og betyder pizza-jeg-har-rullet-sammen-og-skåret-som-roulade 🌯🍕 Det er også navnet på ham den tykke sure mand i Pinocchio tegnefilmen, og så er det en vulkanø ved Sicilien. I dag er det Franks aftensmad, og består af en tynd dej med en smule tomatsauce, serranoskinke, cheddar, forårsløg og frisk chili i skiver. Rullet sammen og toppet med lidt hvidløgssalt og revet ost med chiliflager, og så 20 mins ved 200 grader. Nemt, hurtigt og min nye favoritmåde at lave fancy pizza til gæster.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Antal 2 personer

Køkkengrej

  • Varmlufts ovn

Ingredienser
  

  • 1 stk Pizzadej (hjemmelavet eller købt færdig)
  • dl Tomatsauce
  • 150 gram Serano/parma skinke
  • 100 gram Cheddar
  • 1 stk Forårsløg
  • 1 stk Frisk rød chili (gerne mild/mellemstærk chili)
  • Hvidløgssalt
  • evt. chunky salsa som dyppelse

Sådan gør du
 

  • Snit dit forårsløg og chili i tynde skiver
  • Rul din pizzadej ud på bagepapir og pensl det med et tyndt lag tomatsauce. Det skal være forholdsvis tyndt, ellers kan dejen ikke blive ordentlig sprød.
  • Fordel skinke i ét lag og ikke helt ud til kanten af dejen, ellers bliver det svært at rulle dejen sammen.
  • Riv din cheddar på den grove side af rivejernet, fordel ⅔ af osten, forårsløg og chili over skinken, resten skal du bruge til at drysse oven på din stromboli.
  • Rul pizzadejen sammen til en aflang roulade, gerne lidt stramt og sørg for at den er samlet i enderne så det ligner et lille brød.
  • Drys lidt hvidløgssalt og resten af din ost over 'brødet' og sæt det i ovnen.
  • Bag din stromboli ved 200 grader i 20 minutter, hold lidt øje med den de sidste minutter. Du vil gerne have at den er sprød men ikke branket.
  • Skær den ud i stykker på tykkelse med to fingre og drys med snittet forårsløg.
  • Server eventuelt med lidt salsa du kan dyppe dine stromboli stykker i
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!