Durum med kebab eller falaffel
Lad det være sagt med det samme, jeg elsker mad fra den mellemøstlige del af verdenen. Durum, kebab, shawarma, hummus, chili, harissa, blot det at skrive om retterne giver mig fråder på. Heldigvis er det sjældent komplicerede retter, det er blot krydderierne der skal leges med. koriander, kanel, paprika, kardemomme m.m.Og selv, hvis du ikke har overskuddet til at lave det hele selv, kan du i de fleste supermarkeder finde acceptable versioner af falafel og kebab, meeen gør lige dig selv den tjeneste at prøv selv. tænd for grillen eller ovnen på høj varme og lad kødet marinere i yoghurt og flere af de ovennævnte krydderier, så skal du bare se løjer, prøv evt. med en mix imellem lam og okse.
Køkkengrej
- Stegepande
- Gryde
- Skarp kniv
- Skærebræt
- Skåle
Ingredienser
- 800 gram Falafel Kebab, Shawarma
- 1 pk Tortillas
- 1 hoved Krølsalat
- 1 bundt Koriander
- 2-3 fed Hvidløg
- 2 dl Hytteost
- 1 stk Agurk
- 1 bk Tomater evt. cocktail
- 1 portion Chili majs Se opskrift
- 1 portion Chilisauce Se opskrift
- 1 portion Hytteost/Ricotta Se opskrift
- 1 portion Syltede løg Se opskrift
Sådan gør du
Forberedelse
- Lav chilisauce, hytteost/ricotta og chili majs jf, de respektive opskrifter
- Rør hytteosten med hvidløg og smag til med peber og lidt salt
- Rens og snit agurker, koriander, tomater og salat
Tilberedelse
- Varm olie op i en lille gryde eller sautepande og "fritér" dine falafel.
- Varm tortillas på en pande eller i ovnen
Servering
- Anret alle de snittede grøntsager og rørte dressing/saucer i små skåle på spisebordet
- Lad folk samle deres egen durum ved bordet i bedste mellemøstlige stil og nyd håndmaden og samværet
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!
Seneste kommentarer