Chicken Popper Taquitos
Mexikanske Taquitos – spicy uden at rive dig helt rundt, og tager højst en halv time at lave. Fantastiske til en nem aftensmad eller frokost.
Ingredienser
- 300 gram Kyllingfilet
- 200 gram Philadelphia Sweet Chili creme cheese
- 1 spsk Hvidløgspulver
- 1 spsk Spidskommen
- 1/3 glas Syltede Jalepeños
- 6 stk Tortilla majspandekager
- 2 stk Lime
- 1 pose Nachos
- 1 stk Avocado
- 0.5 dl Creme Fraiche 18%
- 3 fed Hvidløg
- Revet cheddar
- Frisk koriander
- Olivenolie
Sådan gør du
- Hak 1 spsk jalepeños groft og bland det i en skål med Philadelphia creme cheese, tilsæt saften fra en lime, salt, spidskommen og hvidløgspulver.
- Steg kyllinge-inderfileter på panden indtil de er gennemstegt. Skær dem derefter i små stykker og bland dem godt i førnævnte skål med creme cheese blandingen. Hæld det hele tilbage på panden ved lav/middel varme og lad det varme igennem mens du lader ovnen varme op til 220 grader (varmluft).
- Mos/blend avocado, 4 spsk creme fraiche, lidt limesaft, en smule spidskommen og hvidløg til en cremet masse. Tilsæt lidt olie indtil konsistensen er som du vil have den. Sæt Guacamolen på køl indtil du er færdig med resten af retten.
- Fordel en stribe revet ost i midten af en majspandekage og herefter kyllinge/creme cheese-blandingen. Rul den stramt og læg den på en bageplade med bagepapir. Gentag indtil der ikke er flere pandekager og bag dem i midten af ovnen i 10-15 minutter ved 220 grader indtil osten er smeltet og pandekagerne er blevet lidt gyldne.
- Anret dine lune Taquitos toppet med lidt guacamole, jalepeños og friskhakket koriander. Servér med lune Nachos og iskold Corona eller Sol Cerveza.
Noter
Tip: Du kan lettere fordele Guacamolen hvis du bruger en sprøjtepose men det kræver at du har gjort den tilpas lind og cremet. Jeg havde ikke flere sprøjteposer så jeg brugte en tom renvasket ketchupflaske
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!
Seneste kommentarer