Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Restaurant 1628

Restaurant 1628

Hvis jeg siger 1628, tænker mange sikkert HISTORIE og med god grund. I 1628 blev Jens Kofod (i ved ham der lagde navn til færge og bornholms befrielse) født i den bygning, der senere blev kendt som amtmandsgården, i dag knap 400 år senere er der åbnet en restaurant med navnet 1628.

Bag restauranten står 3 kompetente „kødhoveder“ klar til at forkæle dig og din gane. Hver især bringer de masser af livserfaring med sig ind i køkkenet og det kan smages.
Da jeg i går fyldte 50, var mit valg, at lade dem servicere mine gæster og jeg på deres åbningsdag. Således kunne jeg som gæst nr. 1 kaste blikket på en årstids relevant menu, med tilhørende spændende drikke.

Mens du sidder og prøver at få styr på mundvandet med blikket rettet imod menuen, blev der serveret en lille klaret tomatsuppe med en kammusmuslinge ceviche og ørredrogn.

Og hvilken menu, lette og indbydende forretter. En ny fortolket rejecocktail med et frækt pift af spicy chipotle mayo, håndpillede rejer og en lækker drueagurk, serveret med et luftigt brød (ad-libitum, hvilket er godt for det smager himmelsk) og salt-rørt smør, samt en jomfruhummer ravioli med tilhørende bisque, blev valgene.

Martin, vores tjener guidede behændigt vores opmærksomhed hen på egnede druer til retten og jeg må sige at valget på en bordeaux fra 2013 var overraskende godt. Vinen blev bragt til bordet et par grader under ideal temperatur, således at man som gæst virkelig oplevede forskellen, når den rette temperatur var der. Martin HIGH FIVE for den.

Hovedretten blev for vores vedkommende rib-eyes med Anna’s kartoffel og bordelaise med marv, det sidste er en acquired taste som nok skal dele vandene, personligt er jeg kæmpe fan af marv, meeeen det afslører vægten også 😀

Mit eget valg faldt på en tournados rossini med sort snevejr fra den frisk revede trøffel, den blev serveret med en sauce maidera og min guilty pleasure. Desværre forsvandt min sauce skål og ud fra udtrykket på Martins fjæs, gætter jeg på at han var skurken.

Da vi dagen igennem havde hygget med diverse søde sager, blev desserten sprunget over, men det giver jo blot en undskyldning for at kunne komme tilbage igen, snarest.

 

1628 tak for mad <3