Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Haps haps haps – Nu skal vi ha…

Haps haps haps – Nu skal vi ha…

Efter at have takket nej, når snapsen blev sendt rundt i mange mange år, skal jeg da lige love for at holdningen er skiftet hos denne skribent.

Det hele startede med nogle små snapse der fulgte med Natholdets Julekalender for en del år siden. Her var adventsdrikken en lille snaps.

Med frynet næse og bange anelser, blev den lille flaske (som gudhjælpemig var varm) “knappet” op og med et lille skål med rødderne, som var med online med hver deres kasse, blev nakken lagt tilbage og indholdet hældt i halsen.

Med en forventning om akut halsbrand og lyst til at skylle efter, smagte jeg nu indholdet jeg havde drukket og til min store overraskelse var det ikke ringe, faktisk smagte det af mere. Nu var de “små” flasker vidst nok på 5cl, så der var til en tår mere og denne gang blev der smagt efter. Her var ingen kommen eksplosion i munden, men en behagelig og smagsfuld dram, som i den grad gav mod på mere.

Siden er det gået slag i slag og mange forskellige snapse er det blevet til, lige fra hjemmetrukne over Braunstein til Fur, men ingen gang tilbage til fuserne fra Brøndum (ej heller med honning) eller rød Aalborg.

Øens mange producenter

På Bornholm har vi efterhånden et par gode destillerier som laver nogle vidunderlige blandinger.

En af de gode snapse bryggere er Rie Uldal fra Nord, hun har blandt andet lavet en lækker Snaps på karamelliseret æble. En dram som hun vidst nok vandt en pris for.

Bornholmspirits har vi også, de har lavet et træk på granit… Så bliver det vidst ikke dummere, men de hævder at smagen af millioner af år gammel granit kan smages og giver snapsen (lavet på vodka, der også er en snaps/brændevin) blødhed, jeg siger marketing og lader den ligge der 😀

Nyeste skud på stammen er Falk Bornholm, der i den grad leverer en vare, der falder i min smag, delikate noter af det, der står på flasken. Helt sikkert et bekendtskab værd.

Siger du gin på Bornholm, siger du næsten også automatisk Wild Destillery. Her tryller destiller Henrik Nerst med de fine smage i sine ofte trippeldestillerede destillater der senere bliver til de fineste gin. Selv, hvis du ikke er til enebær, bør du prøve Wild botanical, der laves af håndsankede enebær fra slotslyngen. En dram du ikke skal åbne, hvis der er bjørne i nærheden 😀