Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Vores Ølbrygning

TLDR; Besøg https://beerbrothers.dk

For jer der har besøgt os før, eller som måske oven i købet følger os på Instagram eller Facebook, er det formentlig ingen overraskelse at vi sætter stor pris på en god øl til maden. Og når man som os elsker at eksperimentere i køkkenet med opskrifter og smag, så ligger det måske lidt i kortene at interessen for at brygge sit eget øl også bliver vakt. Det er jo i bund og grund ikke så pokkers langt fra hinanden, madlavning og ølbrygning.

Sommeren 2021 besluttede undertegnede (Frank) sig, sammen med et par kammerater, at tage springet og investere i et fælles bryganlæg og hvad der dertil hører. Nogle få måneder senere blev det udvidet til endnu et bryganlæg til mit eget køkken, hvor jeg kunne eksperimentere videre med øltyper der måske ikke falder i kammeraternes smag, og uden at skulle være afhængig af at vi skal lave kalendergymnastik for at finde en dato der passer alle.

Det har allerede kastet en del bryg af sig, i skrivende stund april 2023 har vi rundet 26 bryg. Mange er brygget i fællesskab hvor vi som oftest brygger under navnet Beerbrothers, mens mine egne solo bryg er dedikeret til Nørvigs Køkken.

Hvis du har lyst til at følge med i hvilke øl vi brygger, og måske også er lidt nysgerrig på brygge-processen så skal du være velkommen til at følge os her: https://beerbrothers.dk