Muslinge suppe med hvidvin
Jeg elsker alt ved og fra havet. Legen på stranden om sommeren efterfulgt af en kølende dukkert. Bornholms røgede sild, stegte ål, dampet torsk eller hvad med en vinterdukkert efterrfulgt af en varm suppe med hvidvin og muslinger?Denne ret har en høj imponeringsfaktor, men er så simpel at lave at man tror det er løgn. Og så tager den seriøst INGEN tid, som i virkelig hurtig lavet.Hvis du er ny med muslinger - så læs muslinge rådet nedest i denne opskrift.Gode råd vedr. musliingerDem, der ikke lukker sig før dampning og dem som er ”beskadiget” kasseres. Bemærk: at de godt kan ”gabe” lidt da de typisk er i dvale pga. de er nedkølede. Dem der ikke er helt åbne efter dampning, skal kasseres. Disse simple råd SKAL følges da det ellers kan give en ”ond” madforgiftning.Hvad venter vi på, allez - moules frittes.
Køkkengrej
- Wok med låg
- Alternativt til wok kan stor gryde bruges
- Skarp kniv
- Urtekniv
- Skærebræt
Ingredienser
Suppen
- 1500 g Blåmuslinger
- 50 g Smør
- ½ l Piskefløde 38%
- 4 dl Hvidvin, tør Cono Sur fra Chile er egnet
- 2 stk Banan skalotteløg
- 2 mellem Gulerødder
- 3 fed Hvildøg
- 1 bdt Bredbladet persille husk advarsel om genopvarming
Krydderier
- ½ tsk Safran
- 1 tsk Paprika
- ½ tsk Karry middel
- Salt og peber
Tilbehør
- 500 g Tagliatelle pasta
- Flutes
Sådan gør du
Forberedelse
- Snit løg og gulerødder fint i små tern
- Pres hvidløget og bland med løgene
- Skyl persillen godt og hak den.
Forbered - Muslingerne
- Muslingerne rengøres. Tjek at alle er levende! Det gøres ved at give hver musling et let bank mod bordet. Hvis den er levende, vil den lukke sig, og ellers skal den kasseres. Og det er lidt misvisende det her, for de klapper ikke nødvendigvis helt sammen og de kan være "sløve" hvis de har ligget på køl lige op til.Hvis de er knækkede/ødelagte, kasseres de straks.Skyl i koldt vand.
Tilberedelsen
- Smelt smør i en stor gryde, og svits hakket løg, hvidløg og gulerod.
- Tilsæt hvidvin, og reducer vinen lidt. (reducer betyder kog lidt ind)
- Tilsæt muslingerne og læg låg på gryden.
- Lad koge i nogle minutter (til muslingerne har åbnet sig) og tilsæt fløden.
- Skal have ca. 12-15 minutter ikke mere da muslingerne kan blive seje. Imens koges pastaen
- smag til med salt, peber, karry, paprika og safran
Serveringen
- Pyntes med lidt hakket bredbladetpersille
- Servér med groft bagt brød og pasta
Noter
Gode råd vedr. muslinger
- Dem, der ikke lukker sig før dampning og dem som er ”beskadiget” kasseres. Bemærk: at de godt kan ”gabe” lidt da de typisk er i dvale pga. de er nedkølede.
- Dem der ikke er helt åbne efter dampning, skal kasseres.
- Disse simple råd SKAL følges da det ellers kan give en ”ond” madforgiftning.
- Sværere er det IKKE
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!
You must be logged in to post a comment.