Hold køkkenet og redskaberne rene
En god vane at tillægge sig i sit køkken er “Mise en place” (Fra fransk: [mi zɑ̃ ˈplas]) det betyder i sin enkelthed “forbered dig”, eller “hver ting sin plads”. Dvs. man forbereder sin madlavning med at snitte sine grøntsager, afmåle sine ingredienser, have skærebrædder og knive klar.
Til at hjælpe med dette er der en række ting et hvert køkken bør have:
- En fyldt håndsæbe med pumpefunktion
- Flere skærebrædder, til hvert sit formål. (et til kød, grøntsager, fisk m.m.. Det er muligt at starte med en række billige af plastik/vinyl, evt. i forskellige farver og så skifte dem “ofte”. Da de rigtige af træ kan være lidt dyrere, at anskaffe. Se i øvrigt punktet skærebræt)
- Et par skarpe knive
- Adskillige rene viskestykker
- Et par gode tænger til at håndtere kødet
Ovenstående er et absolut minimum for at sikre den nødvendige køkkenhygiejne.
Den gode hygiejne
Starter med håndvask, noget vi alle efterhånden takket være Corona mestrer til fulde og så er det adskillelse af kød og grønt, især det ferske kød. Dedikerede skærebrædder og afskylning/opvask af de ting, du er færdig med eller genbruger. Og så igen hyppig håndvask, hvergang du skifter emne, fra kød til grønt. Så tænk over din omgang med råvarerne, hvordan du håndterer dem, lad være med at drys salt på kødet, for derefter at vende kødet og så med samme hånd tage fat i saltet igen. Rør kødet med det ene eller en tang og krydderierne med den anden, på den måde kan du også gnubbe og gnide dit kød godt ind.
Oprydning er også med til indirekte at sikre en bedre hygiejne.
Knive
Du kan formentlig spørge enhver, der arbejder i et køkken, hvad det vigtigeste er og de vil alle svare “skarpe knive”. Det kan simpelthen ikke understreges nok, et par gode skarpe knive er et must og øger glæden og kreativiteten i køkkenet markant, samtidig med at det reducerer faren for uheld, helt fra jeg har været barn har mantra’et været, den farligste kniv er en sløv kniv. Ønsk dig eller køb nogle gode knive og undersøg gerne, hvilke der ligger godt i netop din hånd. En årerække var f.eks knive af typen Global meget populære, personligt synes jeg det var noget bras, der skar ligeså meget på rygsiden, som på selve æggen, mens andre jeg har snakket med har været enormt glade for deres Global knivserie.
Pt, benytter jeg selv en serie fra Fiskars, men drømmer om en 67 lags kokkekniv fra H. W. Larsen – Besøg dem her
Skærebræt, vinyl eller træ?
Skærebrædder findes i mange former og materialer. De mest almindelige er af vinyl, mens de lidt lækre og professionelle ofte er i tykt træ. Det er en almen misforståelse at skærebrædder af træ er mindre hygieniske end f.eks dem af vinyl, dette er IKKE korrekt, et skærebræt af træ er virkelig godt.
Der udover har skærebrædder af træ den fordel at det IKKE er så hårdt, ved dine knive, som f.eks de moderne af glas. Et bræt af træ, kræver lidt vedligeholdelse, men holder også en livstid, eneste minus i denne forfatters øjne er at det ikke går i opvaskeren 😉
Vinyl kan derimod fåes i mange farver og tåler opvask.
Dit foretrukne skærebræt til kød, bør ALTID have en god blodrille og evt. lille resevior til købsaft og blød, da man ALDRIG ønsker disse væsker sjasket rundt i sit køkken.
Et par alvorsord
Køkkenet kan være et farligt lokale at færdes i, her er skarpe genstande, varme væsker og hvis man ikke tænker sig om, kan der også være farlige fødevarer. Især skal man være opmærksom på den farlige jordbakterie, der bla. findes i persille og spinat.
Dette betyder at følgende planter under ingen omstændigheder må genopvarmes, dvs. har du lavet en lækker portion persillesovs eller stuvet spinat og har noget til overs kan du IKKE bare smide det i køleskabet/fryseren og genopvarme det senere, det skal altså spises, når det er lavet. Gør man det er planten så helt ufarlig, ja ligefrem sund. Denne liste er IKKE komplet, men i takt med at vi bruger grønsagerne vil denne liste blive udvidet.
Persille
Persille kan altså sagtens overleve i køleskabet, hvis det er brugt “råt” i f.eks en salat, men har persillen været opvarmet er det i skraldespanden med det overskydende. Madspild? ja, men i den gode sags tjeneste.
Spinat
Igen genbrug af frisk spinat intet problem, genopvarmet NO NO. Må man ikke
You must be logged in to post a comment.