Københavnercafeen

Hvor skal man starte, når man beslutter sig for at skrive en anmeldelse om en af københavns kulturelle spisesteder?

Stedet jeg snakker om hedder Københavner caféen. En lille restaurant beliggende i badstuestræde og med dannebrog stolt vejrende udenfor. Stedet er “anonymt”, uden egentlig at søge denne anonymitet, ligger i en sidegade til danmarks bedst kendte gade, nemlig “strøget”. Jeg har været bevidst om stedet i årevis, men det har aldrig bare passet med tid, sult og selskab, at få sat foden indenfor, på den lille “kro” i byen.

Dette forhold forandrede sig foraltid d. 24.10.2025, hvor tilfældigheder gjorde at jeg havde en “single” dag i hovedstaden og dermed HELT selv kunne bestemme ALT. Med maven fuld af sult (og det er meget) gik jeg på opdagelse, vejret var støvregnende, grænsende til rigtig regn og altid smukke København så lidt trist ud denne fredag i oktober. Jeg spankulerede forbi Cafe Sorgenfri, CAPA og et par velkendte hyggelige italienske spisesteder. Før fusserne og mit indre gastronomiske kompas havde ført mig til Københavner caféen. Med et smil på læben og driv vådt hår, åbnede jeg døren til Narnias skab og trådte indenfor i tidslommen. En tjener der intet havde at lade Boldt fra matador at høre, stod i afsluttende en bestilling pr. telefon og mødte mig med et grin, der sendte de helt rette vibes.

Ventetiden havde givet mig muligheden for at se stedet lidt an og en mindeplade fra Jørgen “Gamle” Hansen og et par handsker vidnede om at her havde også han stillet sin sult. Platterne på væggen sendte tankerne i retning af Amalienborg og jeg spekulerer på om mon de kongelige har stiftet bekendtskab med denne lille oase. Jeg fik i den grad lyst til at kalde dem for du. På forspørgslen om han kunne klare er uanmeldt bord til 1, smilte han stort og sagde ja naturligvis og anviste lige den plads, han kunne fornemme var MIG. I et hjørne med udsigt til magien.

Et hurtigt menu kort og en vente øl fra Jacobsen. Brown ale passede godt til stedet. Foran mig lå, nu dagens næsten umulige valg, en menu, der gjorde at vandet i munden løb hurtigere end regnen fra himlen. Jeg må have lignet bulldog’en fra Tom & Jerry. Allerede med visheden om, at dette IKKE var sidste gang, jeg ville droppe ind her, valgte jeg med hjertet “Tjener Oles favorit” & Klassisk tatar af friskhakket okse fra Himmerland.

“Ønsker herren en snaps?”
Øhh, ja sagde jeg, har du en snaps fra Bornholmske Falk?
“Nej, det tror jeg ikke, er den god?”
Staves torsdag med T. Ja, den er fantastisk. Nå, så napper jeg en Linie

“Boldt” forsvandt ud i køkkenet og en smilende pige kom ind, med det lille højstilkede glas og sagde, stor eller lille? Vores blikke mødtes og hun grinte, ja selvfølgelig… Overfladespændingen i vædsken sikrede at dugen ikke blev våd. (eller rettere vådere)

Øjeblikket efter stod der en tallerken med “æg & rejer” og den lækreste hjemmerørte mayo. Det obligatoriske foto og off to heaven. Mums, skyllet ned med en slurk snaps og vupti tallerkenen var tom.

Øjeblikket efter stod tataren foran mig, nu var det næsten for meget, lykke tårer, mundvand, dryppende hår, det må have set komisk ud for de øvrige gæster, Som et blinkende øje, bød æggeblommen velbekomme og de næste minutter husker jeg ikke. Jeg bliver revet tilbage til virkeligheden af et “Er alt ok, Hr?” Om det var peberroden eller lykke der gjorde at jeg snøftede ved jeg ikke, men jeg fik fremstammet et Ja og kiggede drømmende rundt..

Jeg sad lidt og sundede mig og opdagede at jeg havde fået 2 søde ældre damer som naboer og egentlig “totalt” mæt, men også ulykkelig over at være ved vejs ende for denne gang, bestilte jeg kaffe og en friteret camembert.

Det sidste var overkill og udelukkende jernviljen sikrede, at der ikke blev båret ud. Men ligesom resten, jeg både, havde set båret forbi mig til andre gæster og smagt var alt helt perfekt.

Selv spørgsmålet fra de 2 ældre kvinder, blev besvaret med det helt rigtige svar, da de sprugte,

“Kan vi bede om en lille øl?.”

“Vi har kun en størrelse”

“Det er også fint, så drikker vi bare det vi kan”.

Sidste handling var det velkendte møde med bagsiden af min telefon, som sikrer at der er betalt for hele herligheden. Det hele havde varet 1 time og 15 minutter, men jeg er høj af oplevelsen endnu.

Skulle, jeg være så heldig at mit lille skriv en dag, når indehaveren er min lille liste over forslag til forbedringer her: __________________

Tusinde tak for mad & på snarligt gensyn.