Madglæde i alle aldre - Teenageren med sine første retter - singlen der vil leve bedre - senioren der bare savner inspiration

Grillet kyllingebryst

Grillet kyllingebryst

Grillet kyllingebryst med rösti

Brian Nørvig
I dag skulle maden gå lidt hurtigt, så der blev ikke tid til at tage så mange billeder af selve processerne, men derfor kan en hurtig beskrivelse jo godt ligges op, så kan jeg altid "dokumentere" retten, næste gang den laves eller delelementer af den.Anyway som overskriften siger er det grillet kyllingebryst med rösti og en puré af knoldselleri.
Hurtigt at lave ikke mange ingedienser og lækkert nok til der blev spist op.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Hovedret
Køkken Diverse
Pris kr. 100,-
Antal 4 personer

Køkkengrej

  • Rivejern
  • Kartoffelskræller
  • Skarp kniv
  • Skærebræt
  • Rent viskestykke
  • Stegepande, 28 cm
  • 3 liters gryde
  • Stavblender
  • Skåle
  • Si

Ingredienser
  

Rösti

  • 1,5 kg Bagekartoffeler
  • 2 stk Æg
  • 1 spsk Groft salt
  • 75 g Smør

Knoldselleripuré

  • 1 hel Knoldselleri
  • 1-1½ spsk Creme Fraiche 38%
  • 1 spsk Smør

Tilbehør

  • 1 hel Brocolli
  • Salt og peber

Sådan gør du
 

Forberedelse

  • Tænd grillen
  • Skyl og skræl kartofler og knoldselleri
  • Smør kyllingebryst med olie og krydr med peber og pak dem i bacon

Rösti

  • Riv kartoflerne på den grove side af rivejernet
  • Giv de revne kartofler en spsk groft salt og pres dem for vand, evt. i et rent viskestykke
  • Slå de 2 æg ud i kartoflerne og giv det lidt peber, rør det hele godt sammen.

Knoldselleripuré

  • Skær sellerien ud i tern på 2x2cm
  • Læg selleritern i en gryde og dæk dem med vand

Brocolli

  • Skyl brocollien og skær dem i små buketter, giv dem lidt salt og læg dem i en si.

Tilberedelse

  • Smelt smøret på en pande og lav nogle rösti på panden, dette gør du ved at tage ca. en håndfuld kartoffel, pres det igen for vand og læg dem på panden og tryk dem flade.
    De skal have ca. 15 min på hverside, ved middelhøj varme (7 på 9 skala) kontroller at de ikke brænder på løbende, hvis temp er for høj skru lidt ned.
  • Bring gryden med selleri i kog, de skal have ca. 10 min (til de er møre)
    Løft dem derefter ud af vandet med en hulske og blend dem med en klart smør og creme fraiche. Purén skal være fri for klumper og lidt tyk. Smag til med salt og peber.
    Kassér IKKE vandet, det kan vi bruge til at dampe brocollien.
  • Kyllingen skal på den varme grill så vi får de flotte brændemærker og selvfølgelig gennemsteges til ca. 77° kerne temperatur.
  • Når det hele er ved at være klar sættes sien med broccolien over vandet fra sellerien og de dampes lige i ca. 2-3 minutter.
  • Server det med det samme med en sauce efter eget valg, jeg brugte en paprika/rosmarin sauce med lidt fløde.
Keyword Knoldselleri, kylling, Rösti
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!

Related Posts

Hæng ikke med Kulmulen

Hæng ikke med Kulmulen

  Kulmule, en lækker hvid(lys) spisefisk fra de danske farvande.Fisken har flotte flager og en meget mild og fin smag. Man skal derfor passe på med ikke at "overdøve" fisken med alt for mange smage.Her er den vidst på en bund af sellerimos/jordskok puré, med […]

Ondt i knoldsellerien

Ondt i knoldsellerien

  Lækker cremet mos af knoldselleri som en lidt "skarpere" smag en kartoffelmos.Utrolig delikat og lækker følgesvend til mange simreretter. Prøv den evt, sammen med lidt jordskokker, for at runde smagen endnu mere af.Jeg laver den på fløde, da knoldselleri sagtens kan "bære" det.