Som “stor” madentusiast, hænder det at jeg fra tid til anden, lader en kommentar i form af en lille anmeldelse falde, når jeg har besøgt et spisested eller haft en for mig anderledes oplevelse.
Dette opslag er et af den slags og lad det være sagt med det samme, skribenten her, har snakket italiensk siden i lørdags og Line, må efterhånden tro at jeg har haft en affære med en italiener der hedder Antonello.
Årsagen skal findes i et lille “sær-arrangement”, som Restaurant G, på Spahotel Griffen, hvor Antonello står i køkkenet havde stablet på benene.
For her havde Antonello, fået overbevist sin arbejdsgiver om at, hvis han fik lov, så ville han gerne have lov til at give en lille demonstration af sine færdigheder fra Mama’s køkken, men det skulle være på hans præmis.
Prisen var fast og vinen eller mosten dertil var fastlagt på forhånd og skulle være inklusiv i den samlede pris. Oplevelsen skulle altså være total.
Jeg havde oprindeligt planlagt en dobbelt date med Line, samt en god kammerat og hans kæreste, men planer blev lavet om og det blev istedet for en hyggelig trekant med 3 mænd som med åbent sind var klar til at smage
hvad Antonello & G havde til os denne aften.
Og hold nu fast, hvis mit italienske havde været bedre havde resten af dette skriv været skrevet på sproget, hvis land lagde ryg til retterne, i bare respekt.
Griffen havde reserveret den ene ende af restaurenten til denne lille eksklusiv aften og vi sad således afskærmet fra restaurentens øvrige gæster og var klar til at tage på denne lille gastronomiske oplevelse
sammen med de øvrige som havde booket til denne middag.
Vel placeret ved vores bord med et lille glas Italienske bobler fra en Blanc de blancs på chardoney, bød Antonello hurtigt velkommen, før han med et ciao hurtigt hastede i køkkenet for at klargøre aftenens første “snack”
En lille “parmesan” vaffel, med tatar og marieneret æggeblomme – serveret med herlige annekdoter omkring rettens oprindelse.
Herfra videre til en af mine absolutte favoritter fra Piemonte-regionen Vitello Tonnato, normalt serveret med tyndt skåret kalveinderlår og den klassike tunsauce, men kokken havde “tilladt” sig at oppe retten med skiver af kalvemørbrad, naturligvis serveret med en vel tempereret hvidvin fra Piemonte.
Intet italiensk køkken uden pasta og her tænker jeg ikke på den til 8 millioner kroner kiloet fra Svaneke, men derimod en frisk hjemmelavet ravioli med fyld af ricotto, artiskok og “badet” i brunet smør med salvie. Et kig rundt i restaurenten afslørede salige øjne og vinen var endnu ikke kicket ind. Ravi’en blev også serveret med en friskere hvid, som jeg i lykkens stund har fortrængt navnet på.
Hovedretn, hov retten. Der løb lige savl i tastaturet, Havtaske med lardo og serveret med en yoghurt-syrlig sauce med urter, perfekt til den fede lardo og havtaskens delikate kød, til den en rødvin fra amalfi.
Solen havde nu færdiggjort sin tur over østersøen og var på vej i havet, som en smuk middelhavs afslutning på fantastisk aften.
Vinen havde nu gjort sin virkning og lokalet sad sammen, hver for sig, og nød oplevelsen og havde man kigget over mod vores bord, må det have lignet en syret genopførsel af lady og vagabonderne.
Til at runde herlighederne af havde Antonello fremtryllet en lille crumble på ricotta, med hvid chokolade, lidt pære og en syrlig sorbet. på siden en lille desert vin.
Griffen har her fat i et helt korrekt format og uden at have konsulteret de øvrige gæster er jeg sikker på de giver mig ret. Denne type “eksklusiv” selskab, hvor helhedsoplevelsen er på plads, autentisk rejse i regioner og med faktaen på plads, i lørdags var gulvet fyldt og flere nød en småkage på fod i loungen efterfølgende.
Skulle I finde på noget lignende igen, så smid mig lige en mail, med min reservations bekræftelse.
“Mille grazie per il cibo, Antonello — era incredibile! Però devo ammettere che forse solo la versione di tua madre può batterti”
Seneste kommentarer