"Loaded" Hasselback
Frank Nørvig
En lækker mør bøf fortjener at blive forkælet med det helt rigtige tilbehør - og her skal man ikke lade sig nøjes. Nogle vil måske mene det er overkill, men en omgang "Loaded Hasselback" smager bare himmelsk. Tungt, ja - men himmelsk!
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 1 time t 5 minutter min
Samlet tid 1 time t 15 minutter min
Ret Tilbehør
Køkken Amerikansk
Skarp kniv
Bageplade
Varmlufts ovn
Skærebræt
Skål
Pensel
- 4 stk. Store kartofler
- 1 pk Smør
- 1 pk Bacon i skiver
- 1 pk Seranoskinke
- 100 gram Cheddar (en blok ost, ikke revet)
- 2½ dl Creme Fraiche
- 1 kvist Rosmarin
- Olivenolie
- Paprika
- Hvidløgssalt
- Friskkværnet peber
Tænd ovnen og lad den varme op til 200 grader.
Skrub kartoflerne rene og skær riller ⅔ igennem. Pas på du ikke skærer helt igennem.
Bland olie i en lille kop/skål med paprika, hvidløgssalt og peber, og pensl kartoflerne med blandingen.
Skær tynde skiver af smørret og stik det ned i rillerne i kartoflerne. Anret dem på en bagplade og lun dem i ovnen i en times tid ved 200 grader (ikke varmluft).
Mens kartoflerne er i ovnen steger du bacon sprød på en pande. Lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Skær tynde skiver af din cheddar ost, og skær Serano skinken i stykker der kan passe ned i rillerne i kartoflerne.
Stik forsigtigt skiftevis cheddar og skinke ned i rillerne - du behøver ikke presse det ned i alle rillerne hvis der ikke er plads.
Sæt kartoflerne tilbage i ovnen og giv dem 5-10 minutter indtil osten er smeltet.
Anret kartoflerne på din tallerken ved siden af din favorit-bøf, med en god klat Creme Fraiche og baconstykker oven på kartoflen, samt lidt klippet rosmarin.