Go Back
+ servings

Burgerboller

Brian Nørvig
Det er få ting så lækre som hjemmelavede boller. Duften, smagen af varme nybagte boller med smør, lidt sprød salat, en god gourmet skinke og en egnet ost.
Sammen med en håndfuld kolde bajere og solskin, så er festen halvt hjemme. Men denne opskrift kan også bruges til at lave små snoede suppebrød til vintermåltidet.
I opskriften har jeg vi holdt den helt straight, men du kan roligt "lege" med denne opskrift, prøv f.eks at dryp lidt koldpresset olivenolie i dejen eller tilsæt 1 dl. solsikkekerner i dejen, hvad med lidt chiafrø, kun din fantasi sætter grænsen.
Sidst lavet med hampefrø, som fungerede virkelig lækkert.
Det eneste du skal "overholde" er dejen skal kunne "samles" og være let klæbrig.
Forb. tid 4 minutter
Tilb. tid 16 minutter
Hæve tid 30 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Bagværk
Køkken Amerikansk, Dansk
Pris kr. 30,-
Antal 6 personer

Køkkengrej

  • Røremaskine
  • Hævefad
  • Bagevægt
  • Deciliter mål
  • Silikonepensel
  • Skål

Ingredienser
  

Bolledej

  • 3 dl Vand lunkent
  • 50 g Øko. gær hæver og smager bedre
  • 1 spsk salt
  • 25 g Sukker
  • 25 g Smør
  • 300 g Hvedemel Ekstra
  • 190 g Speltmel 100graam tip00 & 100gram spelt virkede også super.

Topping

  • 1 dl Solsikkekerner Hampefrø
  • 1 dl Sesamfrø
  • 1 stk Æg pensling

Sådan gør du
 

Forberedelse

  • Afmål alle ingredienserne
  • Smelt smøret i en lille gryde, tilsæt lidt lunkent vand og opløs, gæren heri, sammen med lidt sukker. Så hæver dejen rigtig fint.
    Det smeltede smør og og vand, skal være lille finger varmt. dvs. 35-40°
  • Forvarm ovnen til 200 grader hydrobagning (varmluft)
  • Dæk 2 bageplader med bagepapir

Saml dejen

  • Hæld alt mel, minus 100 gram i røremaskinen og tilsæt, sukker, salt. Brug en dejkrog, til at røre.
  • Hæld langsomt det smeltede smør i og resten af vandet. Og tilsæt evt. 1 dl. kerner.
  • Justér dejen med de sidste 100 gram mel, den skal være fast og klisteret.
    Dvs. den skal hænge lidt på fingerene, hvis du rører dejen, men du skal kunne arbejde med den.
  • Dæk dejen af i skålen med et klæde og stil den varmt og mørkt, evt. på en badeværelsesgulv med varme i

Lad den hæve i 30 min.

  • Når dejen er godt hævet, vendes den ud på en bordplade, der er strøet med lidt mel.
  • Lav dejen til små klumper på samme størrelse som en lille knytnæve, ælt dem pænt runde og læg dem på en bageplade.
  • Der skal være god afstand imellem bollerne, da vi "trykker" dem flade, når den sidste bolle er trykket flad, skal de pensles og drysses med sesam eller solsikkekerner

I ovnen 16 min ved 200 grader

  • Sæt de 2 bageplader i ovnen og bag dem i ca. 7-8 minutter, hvorefter pladerne lige bytter plads og bages færdige
  • Når tiden er gået og bollerne er pæne gyldne, tages de ud og køles på en rist
  • For at kontrollere om de er færdigbagt, slå let i bunden med en finger, det skal lyde som en lille tromme, når du slår.

Noter

Disse boller er utrolig alsidige og kan bruges til madpakken det meste af ugen, til hjemmelavede flæskestegsburgere, laksesandwich, Smashedburgers m.m..
Bollen bliver utrolig luftig og fugtig, hvilket gør den til en virkelig lækker sandwich bolle, prøv med lidt pesto og philadelphiaost.
Keyword Boller, Hjemmebag, Sandwich
Har du prøvet vores opskrift?Nævn @noervig.cooking eller tag #noervigcooking!