En af de der desserter der skriger bedstemor and. Og hvor man næsten kan se fætter guf, stå og savle i vinduet.Den er lige så hurtig at lave, som den er dekorativ og imponerende på bordet. Vær obs, når du samler din mørdej på at du ikke får den forarbejdet for meget, så mister den nemlig sit lækre "knæk"Og sørg så for at have en iskold pisket skum klar, når denne lune lækkerbidsken skal serveres
Rør mel, flormelis, salt og smøret sammen i thermomixeren. Ikke for længe, skal kun lige være som groft grus
Pisk ægget sammen og rør i, lige så snart massen er samlet/ensartet trykkes den flad og bredes ud så den kan dække tærteformen.Placer den evt. imellem 2 stykker bagepapir og stil den på køl. Igen, desto mindre du arbejder med den, desto bedre knæk.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft
Efter ca. 30 min på køl, lægger du mørdejen over tærteformen og trykker den flot ned i formen og prikker bunden med en gaffel, så den ikke "hæver sig, når den forbages.Læg evt. nogle kikærter, bønner eller lign oven på et stykke bagepapir og "bunden" og afbag, mørdejen i ca. 15 min. Kanten skal lige sætte sig og have lidt farve.
Ramonce og æbler
Riv din marcipan og rør den sammen med smør og sukker til det er en flot jævn masse, pisk herefter et æg i adgangen og saml så det hele med mandelmel og smag til med kanel.
Vask og snit æblerne i fine tynde skiver. Kasser kernehuset.
Fordel ramoncen på den lune tærtebund og læg æbleskiverne i en vifte fra midten og ud.Drys med sukker og lidt kanel.
Tilberedelse
Sæt tærten tilbage i ovnen og bag den ved 175 grader i ca. 30 minutter. Siderne skal være "hårde" og massen fast.Du kan evt. stikke en kødnål i, når massen ikke "klæber" til nålen er tærten færdigbagt.Tag den ud og lad den, hvile/køle 15-20 min. før den serveres.